standardside

30 frøer.
af Maria Call

Det måske bedst kendte haiku overhovedet, Bashos frødigt, er oversat fra japansk utallige gange.

Furu ike ya

Kawazu tobi komu

Mizo no oto

Earl Miner og Hirobo Odagiri har oversat efter reglerne. Deres haiku overholder reglen om 5-7-5 stavelser.

The old pond is still

A frog leaps right into it

Splashing the water

Men det må indrømmes, at James Kirkups version gør et mere uforglemmeligt indtryk. Han nøjes med

Pond

Frog

Plop

Der er mulighed for at fordybe sig i R.H. Blyth´s to versioner

The old pond

A frog jumps in

The sound of the water

The old pond

A frog jumps in –

Plop

Blyth synes, at oversættelsen bør kommenteres. Der er ”noget” i det japanske sprog, som gør, at der er en sammenhæng, en mangel på opdeling og en følelse af en helhed, selv når man arbejder med delene.

The old pond; - Furu ike ya- På japansk ender første linie med ya – den udgør altså en selvstændig enhed. Det samme kan ikke siges om de to næste linier – de kunne lige så godt skrives sådan

The sound

Of a frog jumping into the water

Men hvis Basho bade hørte og så frøen, hvad der er mest sandsynligt, skulle de to sidste linier hænge således sammen

The-sound-of-a-frog-jumping -into-the-water

Men selv dett er for eksakt – for meget en sproglig helhed – originalen er mere fragmentarisk.

Der er flere versioner af, hvordan digtet blev til. Ifølge en af dem gik det for sig på denne måde:

Bucchô, Bashos Zenlærer besøger ham i selskab med en ven. Denne spørger, hvordan buddhistisk lov har det i Bashos have. Efter at de har udvekslet et par replikker, hører Basho frøen hoppe og udbryder:

Lyden af en frø, som hopper i vandet

En af de tre disciple af Basho, der en tilstede, bemærker ligesom Bacchô, at der mangler den introducerende del. Basho beder dem derfor om at komme med forslag.

Sampû foreslår ”I aftenskumringen”

Ransetsu ”I ensomheden”

Og Kikaku ”Bjergrosen”

Basho fortæller så, at han vil indlede haikuet med ”Den gamle dam” og tilhørerne bliver slået af beundring.

Denne situation synes Blyth ikke om. Han mener at haiku og zendyrkelse bør holdes hver for sig. Zen som en øvelse, der skal føre til oplysning, er et spørgsmål om liv og død for sjælen. Haiku drejer sig kun om livet. Det er det levendes blomst.

Men mennesket Basho var zenbuddhist. Hans haiku kan ikke undgå at gennemlyses af hans overbevisning, og mange af hans læsere har tolket dem udfra et religiøst synspunkt, bl.a. Robert Aitken i ”A Zen Wave: Basho´s Haiku and Zen” Her vil jeg holde mig til Blyths tolkning. Blyth skriver således om haikuet. Det er en gammel dam i en gammel have. Træerne er ligeledes ældgamle og stammerne er grønne af den samme mos, der dækker stenene. Stilheden selv har sin oprindelse fra en tid før mennesket og dets lyde. – En frø hopper i. Hele universet er indeholdt i det plop, som opstår hinsides lyd og tavshed, og alligevel er lyden, som opstår i vandet i den gamle dam. Blyth skriver, haikuet udtrykker en usymbolsk, uallegorisk kendsgerning, som alligevel er en kendsgerning – kendsgerningen.

Maria Call


HaikuDanmark.dk

Artikler

30 frøer. af Maria Call Det måske bedst kendte haiku overhovedet, Bashos frødigt, er oversat fra japansk utallige gange. Furu ike ya Kawazu tobi komu Mizo no oto Earl Miner og Hirobo Odagiri har oversat efter reglerne. Deres haiku overholder reglen om 5-7-5 stavelser. The old pond is still A frog leaps right into it Splashing the water Men det må indrømmes, at James Kirkups version gør et mere uforglemmeligt indtryk. Han nøjes med Pond Frog Plop Der er mulighed for at fordybe sig i R.H. Blyth´s to versioner The old pond A frog jumps in The sound of the water The old pond A frog jumps in – Plop Blyth synes, at oversættelsen bør kommenteres. Der er ”noget” i det japanske sprog, som gør, at der er en sammenhæng, en mangel på opdeling og en følelse af en helhed, selv når man arbejder med delene. The old pond; - Furu ike ya- På japansk ender første linie med ya – den udgør altså en selvstændig enhed. Det samme kan ikke siges om de to næste linier – de kunne lige så godt skrives sådan The sound Of a frog jumping into the water Men hvis Basho bade hørte og så frøen, hvad der er mest sandsynligt, skulle de to sidste linier hænge således sammen The-sound-of-a-frog-jumping -into-the-water Men selv dett er for eksakt – for meget en sproglig helhed – originalen er mere fragmentarisk. Der er flere versioner af, hvordan digtet blev til. Ifølge en af dem gik det for sig på denne måde: Bucchô, Bashos Zenlærer besøger ham i selskab med en ven. Denne spørger, hvordan buddhistisk lov har det i Bashos have. Efter at de har udvekslet et par replikker, hører Basho frøen hoppe og udbryder: Lyden af en frø, som hopper i vandet En af de tre disciple af Basho, der en tilstede, bemærker ligesom Bacchô, at der mangler den introducerende del. Basho beder dem derfor om at komme med forslag. Sampû foreslår ”I aftenskumringen” Ransetsu ”I ensomheden” Og Kikaku ”Bjergrosen” Basho fortæller så, at han vil indlede haikuet med ”Den gamle dam” og tilhørerne bliver slået af beundring. Denne situation synes Blyth ikke om. Han mener at haiku og zendyrkelse bør holdes hver for sig. Zen som en øvelse, der skal føre til oplysning, er et spørgsmål om liv og død for sjælen. Haiku drejer sig kun om livet. Det er det levendes blomst. Men mennesket Basho var zenbuddhist. Hans haiku kan ikke undgå at gennemlyses af hans overbevisning, og mange af hans læsere har tolket dem udfra et religiøst synspunkt, bl.a. Robert Aitken i ”A Zen Wave: Basho´s Haiku and Zen” Her vil jeg holde mig til Blyths tolkning. Blyth skriver således om haikuet. Det er en gammel dam i en gammel have. Træerne er ligeledes ældgamle og stammerne er grønne af den samme mos, der dækker stenene. Stilheden selv har sin oprindelse fra en tid før mennesket og dets lyde. – En frø hopper i. Hele universet er indeholdt i det plop, som opstår hinsides lyd og tavshed, og alligevel er lyden, som opstår i vandet i den gamle dam. Blyth skriver, haikuet udtrykker en usymbolsk, uallegorisk kendsgerning, som alligevel er en kendsgerning – kendsgerningen. Maria Call