HaikuDanmark.dk

Artikler

 


Blandt bakker og bæ.

Jeg bliver lige forundret hver gang jeg er med på en ginko. Det er jo egentlig kun en tur ud i naturen. Men jeg bliver inspireret og skriver anderledes haiku end jeg ellers gør når jeg går derhjemme.
I haikugruppen/netværket har vi 2-3-4 ture om året. De går selvfølgelig til steder der er lidt anderledes end de lokaliteter vi går i til dagligt.

Den seneste tur vi har haft var arrangeret af Benny Pedersen og gik til Hersted Høje lidt øst for København. Højene er et par kunstige bakker ”bygget” af udgravet jord fra motorvejsudgravninger i omegnen.


Hjemmelavede
bjerge kan i mangel af
bedre, være nok.

Jeg er kommet der rigtigt meget gennem årene med mine børn når de trængte til lidt luft, eller jeg gjorde. Vi tog lige et smut ud til Bjerget som de kaldte højene.

Cyklister på vej
op til bjergets top, til fods
med cyklen på slæb.

Trods de mange besøg, var det for mig en inspirerende tur. 4-5 haiku blev det til og da en enkelt jeg selv er tilfreds med.

 

En let brise
dér et par pollen på jagt
efter en parring

Vi er somregel en 4-6 stykker med på sådan en ginko. Også sådan denne gang.
Efter ekskursionen, satte vi os rundt i terrænet og skrev. Bagefter læste vi op for hinanden og spiste vores medbragte mad.




Vi endte med kaffe og kage i naturcentret der er tilknyttet området.
Der er mange får i området, hvad også kunne ses på alle delfolerne der lå spredt udover markerne.  Også det inspirerede til et par haiku eller 5.

Hvem kan li lort?
Ingen, men børn har hang til
fårelakridser.

En god dag.
Jeg kan kun anbefale alle der gerne vil ha ny inspiration om at møde op næste gang.
Det er lærerige ture, hvis man er til haiku.

Ole Bundgaard