HaikuDanmark.dk

Artikler

 


Inspiration
Haiku der inspirerer til nye haiku
af Ole Bundgaard

Hvad er det man lader sig inspirere af når man skriver et haiku?
Det er et klassisk spørgsmål, og det klassiske svar er "naturen".
En oplevelse lige her og nu med naturen som bagtæppe, eller som selve oplevelsen,
eller en del af den.
Mange lader sig inspirere af andres haiku. Det er der ikke noget odiøst i. Man ser måske pludselig en lignende situation man selv har været i, eller man ser at ordene kan vende på en anden måde og give en helt anden oplevelse, eller udvide oplevelsen af det første haiku.
Jeg er selv ofte blevet inspireret af er andres haiku. Og jeg kan se, at det ofte sker.

På facebook er der også mange forfattere eller mennesker der skriver. Jævnt hen dukker der
et haiku op i ”bogens” spalter. Der så får et gensvar af en anden haikudigter. Jeg har selv for nyligt dyrket denne praksis.
Og her i sneen så jeg netop følgende to haiku, der er et haiku og et svar der er inspireret af dette haiku:

Vi har fået lov til at bringe denne haiku battle mellem Ann Mari Aicha Urwald og Thorstein Thomsen. Her som oplevelse og inspiration.

Prøv "kampen" med nogle af dine haikudigtervenner. Den er sjov og kan føre mange steder hen:

Ann Mari Aicha Urwald
Her er puddersne
Sindet lyser snehvidt i
landskabets spejle

Thorstein Thomsen
Her er sindet.
Pudder lyser snehvidt i
spejlenes landskab