HaikuDanmark.dk

Artikler

 

William J. Higginsons nekrolog.

William J. Higginson er død, 69 år gammel.

 


I 1990 mødte jeg William J Higginson og hans kone Penny Harter i Japan. Penny og jeg måtte ikke deltage i, men overhøre en diskussion, den japanske haikuelite havde med William på engelsk i Tokyo. Bølgerne gik højt. Bill forsvarede ”the one-line haiku” på bedste vis. Man var i USA begyndt at fravige det formelle krav med tre linier med 5-7-5 stavelser og i stedet skrive haikuet som en horisontal linie på 17 stavelser.

Bill, Penny og jeg rejste sammen med Kazuo Sato sydpå. Især var vi berørt af den del af turen, som gik gennem Hiroshima. Bill skulle sammen med en gruppe andre haikudigtere være dommer ved en haikufestival for børn. Jeg oplevede der ham i rollen som en hjælpsom og tålmodig pædagog. Vi havde nogle festlige og indholdsrige dage sammen med børnene, som kom fra mange forskellige lande. Der var også en dansk pige.

Vel tilbage i Danmark læste jeg ”The Haiku Handbook”, som Bill havde foræret mig, men Bills generøse tilbud om at være med til at skrive renga blev ikke til noget på det tidspunkt. Det kunne jeg først, da jeg havde forbedret mine engelskkundskaber. Bill publicerede blandt andet desuden ”The Haiku Seasons” og ”Haiku World”. Han havde stor betydning for udviklingen af det engelsksprogede haiku.

Hanne Hansen