FINN JEPPESEN

Bænkebidere

blotlagt sten hvilken vrimmel

små med panser på

Man hører et skrig

faktisk hører man flere

bitte edderkop

Nænsomt i min hånd

mærker det krible krable

edderkopagtigt

Tre solsorte slås

gråspurve ænser det nok

men spiser roligt

Vejen gennem alt

stille for blikket væder

høresansens fryd

Snegle æder snegl

morgenfrisk glinsende dug

hånd strejfer græsset

Hirse gammelt brød

gråspurve ædegilde

væk i lynsnar flugt

Friskbrygget kaffe

lykkelig i momentet

tomater rødmer

Omslag i vejret

en vind med kulde i sig

stryger det visne

Hør træet pipper

vrøvl det kan det da ikke

men gråspurve kan

NETE KRØLL

Bring middelhavets skær

Frem i hver strofe der gør

Dets krystalklare bølger frem

Lad poesien dale

Ned over middelhavets

Uendelige klare vand

Athena skuer ud fra

Figurens glans hvor smilet

Viser storheden

Månen er rund

Hviler på himmelrummet

Som ode til nat

Vinteren er kold

Sneen dækker jorden fødder

Knirker derpå

Stjernebilleder

Skuer jeg i nattens som

Næring til haiku

Smag på dine

Læbers dyb som den

Varme sommernat

LONE PENTOFT

August

æbler på træet
rød skal om det sprøde kød
skroget på bordet

pinkrosa blomster
sart mild duft fylder rummet
stikker i vandet

Oktober

stille i regnen
mærker vinden indeni
synger Bill Withers

en pelset larve
to hugorme slikker sol
tre hunde i snor


November

mistede tiden
i mig da min mor gik bort
leder stadigvæk

den våde skov er
som en træt omsluttende
mørk og tung frakke 

en kølig gåtur
to kopper varm kakao
tre lakridspiber

PIA VALENTIN SØRENSEN

vinteren lister
med rimfrost gennem græsset
himlen er skyfri

rasende skyer
haster afsted i natten
fuldmånen ser til

de nøgne træer
står ensomme tilbage
efter stormvejret

kulden driver dug
ned ad mine vinduer
jeg blinker den væk

inget mer dagsljus
ställer tillbaka klockan
omfamnar mörkret

HANNE HANSEN

under alleen
udtrådte grå kastanjer
dis over søen

sæson for picnics
er over for dette år
men se nu solen

fejø frugt til salg
de mange sorter æbler
smager forskelligt

mågerne dykker
stjæler lynhurtigt brødet
fra cafegæsten

i en smal spalte
vokser busken med flade
kulsorte hyben

BJARNE KIM PEDERSEN

DEN 3. BØLGE
jeg venter på svar
en superspreder skabte
Nordfynsk nedlukning

SAFT OG CIDER
verden må passe
sig selv, i dag samler og
presser vi æbler


3 digte skrevet til Radio4’s kritiske sportsprogram, der dengang hed ”Bremer og Blædel mod Rov” Nu hedder det ”Boraghi og Blædel”

QATAR SAND STADIONS I
kunne de nøjes
med ure og damer, da
de købte VM

QATAR SAND STADIONS II
vi spiller bold og
har ingen mening, bare
de betaler os

QATAR SAND STADIONS III
slavehære der
bygger fodboldbaner, så
vi kan hygge os

KIM SKOTTE

6 november haiku

De nøgne træer
din hånd er mit holdepunkt
på gul smattet sti

Kæmpekran knejser
plastic blafrer i kronen
vækstparametre

Skyen over byen
suger lys op som en svamp
ren betændelse

Dagen går på hæld
går tur med dig som en hund
med ind i mørket

Hejren klar til spid
eller faldet i staver
man ved jo aldrig

Et stille hjørne
uhrmagermesterens grav
tid gået i stå

BO LILLE

Tonsvis af stilhed
begravet i søens dyb
en sørøverskat

På vej mod lyset
tilfældige skeletter
med mennesker i

Kold som en jomfru
spreder søen sine ben
for turisterne

To kølvandsstriber
parallelle livsforløb
for et andepar

Fugle flyver lavt
skærer sig gennem stilhed
tunge som natten

Træet står nøgent
med fødderne i søen
en vinterbader

Dine blå øjne
så store som Runde Tårn
Jeg bestiger dem

Evighedsuret
Bølgerne ruller fremad
og altid hjemad

Et hjerte af vold
kan stadig forvandles til
et hjerte af kys

Folder hænderne
om mørket i dit sind
for at løfte dig ud

Tre små ord i sand
Havet der skyller dem ud
i evigheden

Den isblå stilhed
svæver hen over søen
og ind i min sjæl

OLE BUNDGAARD

Og ud kommer den
kalven på spinkle ben blir
slikket til livet

Hønen ligger og
lægger æg endnu hvor den
før lå og lagde

Jeg mangler kun to
stavelser til mit digt og
et enkelt punktum

Nytteløse sø
ligger der i skovbrynet
uden en bølge

ULLA CONRAD

HØJER HAIKU

Tidlig lørdag morgen -
på togperronen danser
en mand bosnisk

Gensyn med marsken -
sivfletteren fra Rudbøl
søgræs bliver kunst

Marskens urter
destilleret til gin -
ildsjæl elixir

Vandtårn nu fyrtårn -
marskens delikatesser
løftes til himlen

Alle kender alle -
mig med bogen om byen
kommer udefra

Blandt festivalens
gæster at finde dem
der giver et knus

Højer Vandtårn -
i det fjerne glitrer havet
sjælen længes

SMAG PÅ MARSKEN 2021

Det ene efter det andet transportmiddel bringer mig tættere og tættere på det flade land, der, hvor havet glimter i det fjerne og smiler den ene dag, pisker og skummer vredt den anden. Der, hvor himlen er så uendelig stor. Der, hvor man kan se langt og der er højt til himlen, og man kan lufte sit hoved igennem. Der, hvor luften dufter af salt. Der, hvor stærene flyver, og alle skal se dem danse og bølge som fiskestimer. "Dengang havde vi også stære", siger journalisten, "nu er antallet faktisk halveret... men det er blevet in!" Det er også blevet "in" at smage på marsken, at smage på landskabet og dét, der kommer frem af dens muld. Smag ikke kun på pølser fra byen, vandtårnet står i, men smag på laksen fra Fanø, rejerne fra Rømø, bagværket fra den anden side af grænsen med bilnummeret NF, smag og drik safterne af dette land, aroniernes blod, hyldeblomsternes nektar, enebærenes essens og humlens microbryg. "Hvem skal drikke alt dette", undrer journalisten sig. Men efter de lange køer foran smagsprøverne fra intet mindre end tre distillerier og et bryggeri, de fyldte plastikkrus og stemningen på festpladsen at dømme, er det ikke noget problem. Og når så de lokale forsamler sig i plastikstolene og det smarte går over i en ren indian summer sol og fest hygge, og der er skruet op for nostalgiske Modern Talking, er festen hjemme - og dagen, den peaker lige her. For mig gør den det ved udsigten fra vandtårnet, hen over møllen og til det glitrende hav bagved, der bestemt smiler i dag. 

Sort sol i marsken -
i min fars have synger
en enkel stær

RENÈ RASMUSSEN

Jorden skygger på
den blå himmel droslerne
søger ishavet

Træer der visner
giver ekko i bjerges
nøgne stilheder

Mennesker møder
Gud når den store stilhed
lyder af intet

ULLA BRUUN

Morgen:

Morgenduft af muld

Nu hilser rosen dagen

Folder ud min sjæl

Lysvæld blænder mig

Flimrende grønne skygger

Væver et mønster.

Vinternat:

Månen spejler sol
I nat er himlen åben
Sindet soler sig

Uendelighed
Stjerner galakser kloder
Bag øjets pupil

Nattens stjerner
I mit indre himmelrum
Spejles de i digt

Nattesøvnens savn
Vil være dagens tyngde
Dagningen blåner

Eventyrskov:

Dette er Dagen

På glaserede grene

Morgenrødmens lys

Mit øje fanger

Dumpappens bryst der lyser

Som en blomst i sne

Kyndelmissedag

Trods klimakrise frostvejr

Jeg er taknemlig

Maj:

Blomstersne fra træer

Lammeskyer på himmelgræs 

Vinterhud får luft

Æblekind på purk

Leg under træ med mudder

Spirende forår

Hirtshals:

Vesterhavsbruset

Sand der fyger som snefnug

Stikker mod huden

Foroverbøjet

Strider jeg imod blæsten

Kroppen er et strå

Renset er sjælen

Helt ind i mit inderste

Af blæst, lys og hav

Ålborg:
 

Aalborg tårnet står

På en skovknold og knejser

Skrøbelig styrke

Svajer ganske lidt

På sine stolte stålben

Som langbenet fugl

Set fra mit vindue:

Syv grams underværk

En gærdesmutte på jagt

Livet kræver liv

Grænser:

Skov gir ly for dyr

Klarer selv kulde og sult

Flygtninge græder

Fortvivlede folk

Søger fred og empati

Svaret er af stål