HaikuDanmark.dk | |
Haibrun |
|
|
|
|
|
Bjarne Kim Pedersen
Engang var landskabet delt af
markhegn. Hver lille gård eller husmandssted havde
levende hegn rundt om markerne. Nogle er heldigvis
bevarede, når jorden er købt op af nutidens meget større
gårde. Hegnene var også nyttige for
drengene, når der skulle findes gode Y-grene til slangebøsser,
det er historie i dag. En slangebøsse er blevet et våben
efter våbenloven, fordi de er blevet brugt til at skyde
efter politiet. Det var vist også efter, at
venstresocialisterne havde brugt en slangebøsse på en
valgplakat. Markhegnene var også fyldt
med spiselige bær og nogle steder æbler. Nødder, men
dem blev der vogtet over. Mirabelle er nøjsom og kan
gro på selv meget dårlig sandjord. Den tåler beskæring
godt og er derfor velegnet til hegn og i dag som en del af
vildtplantninger. De fleste Mirabelle bliver lidt melede.
Og de kan være svære at komme tæt på, da man først møder
de tornede grene. Lidt anderledes er det med
fuglekirsebær. De er mere søde, og vokser i vejret som
træer. Fuglekirsebær har en smuk blomstring, som kan
minde om japanske kirsebær. Her på Fyn er vi en del
steder også beriget med kræge-blommer, som har en stærk
smag. Det er en blomme, selv om de også kan minde om slåen.
De har også tornede grene og kan bruges til marmelade og
til kryddersnaps. I den mere velsmagende ende
var der nogle steder moreller, som vel nærmest er en
lokalbetegnelse for kirsebær. Det vil være en god ide,
hvis vi gik i gang med at reetablere gamle hegn, eller
skabe nye hegn. Jeg ved en del beplantninger bliver
etableret som vildtremiser. Alle lodsejere kan søge
ordningen ’Plant for vildtet’ om et tilskud til
plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for
vildtet. Det kan eksempelvis være vildtremiser, hegn
eller krat, der kan være med til at skabe yngle- og fødemuligheder
samt skjul og læ for vildtet. FØRST BLOMSTRER MIRABELLE hylden blomstrede efter syrenerne i min barndoms markhegn
|