HaikuDanmark.dk

Humoristiske haiku

 

Nye humoristiske haiku
1. marts 2007
Helge Krarup

Det er gråt i dag.
Andre farver ønskes nu,
regeringens fald

Brian Petersen

 

så er det på plads

sømmet sidder hvor det skal

fingernegl er blå

 

fylder mave nu

dejlig sprut og vise ord

fylder spand i morgen

 

opkomling på junk

sniffer pulver som er hvidt

Herre vis ham nåle!

 

snegl og frø om kap

hurtigst til det næste hus

hvem af dem kom først?

 


 

Februar 2007

Ole Bundgaard

Klar til brodermord
ja, jeg hader Peter Plys
han er for meget

Jeg har kastet sten
i et glashus engang, det
gør jeg ikke mer’

Endeformerne
har taget plads på bænken
abonninesol



Når solen står højt
blir fine damer vilde
de svinger tasken

Hvad gør man den dag
hvor vejret er perfekt og
man vil klage sig

Elfenbenkysten
jeg finder en flaskepost:
”send flere penge”


Maria Call
 
Eventyrlig mand
viser kulørt fattigdom
mod stort honorar

 


 

Sonja Hjertebjerg

 
Don Juan

Borgen på klippen;

Skoven er fyldt med blomster

heste og skovsvin.

 


 

 

Jon Høyer

bag mine øjne

havet opsluger solen
rødmer forlegent
 

tro ikke 17

stavelser er meget mer
end 1001

 


 

Niels Kjær

Du ammer gutten -
morgenmad er mælkemad -
vi spiser yoghurt

14 frostgrader -
gutten og lillepigen
spiser isvafler


 


Lonni Krause

1.
Vore skeletter
rasler med minderne: Hør!
Stakit, kasket LØB!

2.
M står for Morten
Manden med den store kniv
Flyv, lille gås, flyv!

3.
Elsker i syvspring
Min hobby horse er kæphøj
Poesi til hest!





4.
Dagens virus mail
Gsneric Celbs Generic
Vipgra Gsneric

5.
På pikken får mænd
farestriber på når vi
bløder som bier

 

Bo Lille

Kunstsilketrusser

sorte som den glatte nat

Jeg blir elektrisk

 

Sommerferie

Yes! Ud på motorvejen

og holde i kø

 


 

Heine Lorentzen

HeineKu(pido)

Den strenge mentor
kærlighedens form som er
min haikupido

Heineku(nne godt selv se sine begrænsninger)

Tæerne når ej
ind i himmelen selvom
man står på hænder

Heineku(nne godt selv se sine begrænsninger)

Tæerne når ej
ind i himmelen selvom
man står på hænder

HAVE HAIKU

Haiku til min Buskrydder

klippesnor, benzin?
Check! Trækker i mit håndtag
vrrrrrumm busken er væk.

Haiku til min ukrudtsbrænder

Gas hvæser, gnist, gnist
plof, jeg er ildens herre
ukrudt mærk mit had!

1001 Haiku

995

Midnatsfuskeren
bytter rundt på stjernerne
i ly af skyer

996

Kærlighedsfusker
giver dig et hjerte men
ikke sit eget

998

Maratonfusker
skyder genvej i taxa
løber fra regning


 

Pia Valentin Lorentzen

Egern
et sultent egern
overlever vinteren
med nød og næppe

Syvsover
lille gnaverdyr
ligger på lur i timer
en træt syvsover

Ugleset
to mus løber rundt
i skovens nattemørke
de er ugleset

Pindsvin
elskovssygt pindsvin
står på stikker for magen
hun er lidt prikken

Nyt dyr
nyt dyr i Zoo
publikum strækker hals for
at se giraffen

 



Snabeldyr
pløret snabeldyr
slubrer hindbærsaftevand
sikken fluesvamp
 

Forklædt
bangebuks forklædt
som neurotisk fjerkræ
sikke en kylling

Først?
ornitologisk
væddeløb, hvem kommer først
høne eller æg?

Gal
en psykotisk fugl
synger skønsang i mørke
splitternattergal

 


 

Bjarne Kim Pedersen

bogstavelege
KGB til FSB
demokrat Putin 

Teenager!
Efter tolv et halvt
lille spejl på væggen hang
splinter på gulvet

 


 

Brian Petersen

blå puls banker
tinding spænder i bue
kom Panodil

 


 

Jette Slåen

Krumme agurker
spises gerne i Danmark
EU krummer tæer


Hønen lægger æg
herren ligger i sengen
han er hønefuld



Strandvejen stor trafik
fem ællinger og en and
går over for rødt

 

Firben i parring
skræmmes og flygter sammen
nu på otte ben


Snemandens næse
en blåfrossen gulerod
drypper ikke blod