HaikuDanmark.dk

Haikunyt - November

 

22.november
Jette Slåen

Gamle grå bukser
sko, som har set bedre ud
på kød der frister 

Pendulet svinger
klokken hænger på væggen
som tiden dog går 

Vejret er lidt trist
det smitter så væmmeligt
dans en dans med mig

 

21.november

Sys Matthiesen

 

Min grund på Månen

Børnenes gave
Én hektar grus på månen
som tilhører mig

En ukendt verden
tre og tredve grader nord
i Stormenes hav
 

Under sort himmel
med Jorden i det fjerne
og evigt solskin

Hvad vil jeg finde
på månens øde sletter
andet end drømme?

Myternes måne
Søvnløse nætters måne
Digternes måne

Det er stjerneklart
Også min del af Månen
lyser i aften

Barnebarnet ler
og sender en blå ballon
af sted til månen

20.november
Leif Achton-Lynegaard

HOT LIPS

flammerne kysser
og fortærer vissent løv
med sin røde mund
 
POTTETRÆNING
en flue klatter
i toilettets kumme
mønsterbryderi
 

lui (17 år)

ET STORT HUL
Et stort
hul

Grydelåget
lagt

Dampens
skrigende
råb om
hjælp

 

6. november
Helge Krarup

Årets cyklus med
ny og næ, ebbe og flod
helt uden vaklen

Fisk, fugle, menne-
sker vender på samme tid
ved en regnbues fald

Sneen dækker alt.
Fuglene spiser mit brød.
Vinterhvid indsigt.

Grå skyer og blæst
letter gangen på jorden
byrummet blomstrer




Himmelorkestret
Stormen har væltet træer
Øjebliksstilhed

Tågen slører alt
Retningen er usynlig
Forsmag på døden

Træer er bøjet
mod øst af vestenvinden
Livet tager form

Kirkeklokkerne
annoncerer liv og død.
Hjulet drejer støt

Du og jeg i blæst
Vi kigger på hinanden
Drømmen lever nu