Dansk Haiku Net

Ole Lillelund

Flere haiku om vand


sen eftermiddag

øresund har sejl
gasten sidder lidt vindkold
ruder i spejlbrand


langt fra kina

fruens bøge skov
åens slyngning fik besøg
mandarinænder


tropevemod

månens horn tilter
går gennem vand med morild
hvor er du mon nu?


regngry

natlyset svinder
grå skyer rækker tunge
dryppesymfoni


broen er væk

flodens strømhvirvler
tankerne danser i skum
omvejen kalder


flygtige skrifttegn

ved himlens alter
kalligrafernes fortov
penslernes vandskrift


kamikazens subjekt

tiderne skifter
kan ikke standse toget
vandet løber op


bjergdammen

fiskens element
eremittens drikkekar
svanens dansegulv


våd mis

splatregn pladrer ned
hunden snorker i kurven
hvor mon katten er?


den levende sø

hørlig erotik
kæbeposerne spiles
natlige frøspring


ceremoni

aften bag skærmen
temesteren smiler klart
i kedlen vandet


rustrup skovbæk

frosten er herre
kilden springer videre
det levende vand


surtsey 1963

havet koger sten
pluds’lig eksploderer alt
ny ø springer frem


hummelsø

fuldbragt tidsidyl
vandskorpen deler verden
gedden lurer fælt


opslugt

bølger der kommer
intet hav fattes fra land
ud på det dybe


biotop

en hemmelig fisk
mølleåens stille flåd
ringe i vandet


regnfugle

morgen med støvregn
lydkilden dæmpes af mos
skaderne skratter


på mars

i dybe slugter
mulige tegn på væde
chancer for vandliv


navnløst indvand

blotlagt i solen
sylfider på vandspejlet
den lille skovsø


karez

det regner sjældent
fra de fjernere bjergstrøg
klukker kanaler


vandet svinder

plumre med spanden
giver sand mellem tænder
brønden nær tom


lydløst syn

vandspejlet skælver
noget der bevæger sig
man aner stor fisk


monsun I

hejrerne sopper
alt er godt oversvømmet
risen udplantes


monsun II

taget suger vand
regn rinder risler ripler
grøn eksploderen


ahimsa

dalens vandhaver
ingen forstyrrer vejen
karperne ældes


udvikling

iling over sø
skyerne vandrer hastigt
tordenregn sjasker

Tilbage