Ole Bundgaard har i mange år arbejdet med ord, billeder og lyd.
Mere end 30 bøger har han skrevet de sidste godt 40 år, hvoraf en halv snes er digtsamlinger:

Karetmageren, 1979
Sten og træben, 1981
Med få ord 1983
Skallesmækker Sinkadusen (nonsensdigte) 1986
Løbetid, 1987
Syv ni tretten (nonsensdigte) 1990
Haiku, 2006
Ups! (digte) 2009
Haiku II, 2013
Haiku, Engelsk udgave 2018
Haiku III, 2019

Ole Bundgaard har læst op på en lang række scener og lyrikfestivaler bl.a. Nordisk lyrikfestival i Roskilde 1996, hvor CD’en “Lyd og lyrik” udkom med en række deltagere der læste op til musik.
Alle ovenstående titler incl. Cd’en kan stadig købes ved henvendelse til forfatteren.

Siden 1963 har Ole Bundgaard skrevet haiku med kortere og længere pauser.
De sidste 16-17 år har han skrevet mindst 1 haiku om dagen, som en del af en meditativ proces.
Det er blevet til mere end 7000 haiku i de godt 45 år.
Et par af hans egne yndlingshaiku er nedstående:

Sommerfuglene
hvorfor bruge mange ord
et kan gøre det

I søndermarken
står en maler i regnen
og maler en sol

Jeg dirigerer
de store symfonier
i mine drømme

Koen på marken
gumler på det grønne græs
og evigheden

–

Ole Bundgaards 3. samling Haiku III er udkommet efteråret 2019

Haiku skaber ofte et rum, som regel i naturen.

Drømme der ikke/ huskes er de drømme der/ ikke skal huskes

Ole Bundgaard: Haiku III, 
366 nye danske haiku, 
Werkstatt, 2019, 382 sider. 

Af Helge Krarup
Som bogens titel antyder, findes der fra Ole Bundgaards side to andre haikusamlinger á 366 nye haikudigte: Haiku, 2006 og Haiku II, 2013, samt et udvalg fra 2017 oversat til engelsk af Mus White. Derudover en lang række udgivelser i mange genrer, samt billedkunst og musik.
Haikudigtene i Haiku III har hver især en dato, et digt pr side med fortløbende datering fra 1. januar til 31. december via 29. februar, derfor 366 og ikke 365; dertil et efterord, hvor han gør rede for sin holdning til og brug af haikuformen gennem årene – lige siden Hans-Jørgen Nielsen: Haiku, Introduktion og 150 gendigtninger, 1963  – og mange andre emner.  Han gennemgår også Haiku III, så man som anmelder næsten føler, at der ikke er mere at tilføje.

Bundgaard nævner, at han har skrevet i senryu-formen, som er friere m.h.t. ´krav´ end haiku og ofte er humoristiske. Endvidere – ikke mindst i denne samling – metadigte, ordspil, sentenser, belæringer, bonmoter, aforismer, vittigheder. Og det er rigtigt, at der er sjove, lune, humoristiske digte og også helt platte.

Drømme der ikke/ huskes er de drømme der/ ikke skal huskes
Aldrig er næsten/ aldrig aldrig aldrig er/ mest næsten aldrig

Haiku skaber ofte et rum, som regel i naturen. Man kan sige, at i Haiku III er rummet sproget selv: en vending der vendes på hovedet eller vrides i en – måske tankevækkende – retning.
Jeg vil godt opholde mig ved den fortløbende datering af hvert digt – og tilmed sidenummerering, som jo er overflødig. Der er digtere, der i visse tilfælde skriver en dato ved et digt. Dan Turèll for eksempel, Allen Ginsberg, måske endda med stedangivelse. Eller i forbindelse med et efterord som Michael Strunge til Vi folder drømmens faner ud.  Sted- og tidsangivelse påberåber sig en autenticitet. Måske et ønske om at markere teksten som del af ens biografi – som Strunge: ”19. juni 1983, 25 år. København” – eller udvikling. Måske et opgør med digtet som evigt eller hævet over noget så profant som datering. Eller som en slags journalistisk dokumentation.

Datoer men ikke årstal
I Haiku III er der datoer, men ikke årstal. Hvad betyder det? Er det skrevet på en bestemt dato, men forskellige år? Eller til en bestemt dato. Eller opfordres man til at læse et haiku om dagen, måske efter devisen: Et digt om dagen holder lægen væk? På www.haikudanmark.dk/profiler har Ole Bundgaard angivet, at han har skrevet mindst et haiku om dagen, som del af en meditativ proces; ligger forklaringen dér?  Sådan set bliver datoen under læsningen triviel, og man springer datotitlen over, som overflødig, med mindre noget årstidsmæssigt dukker op i teksten, og man lige tjekker: Nå, er vi her i årets løb.

Under læsningen tegner der sig et jeg, en personlighed eller karakter, der er selvironisk, eftertænksom, lun, som helhed en antihelt. Der er meget jeg´et gerne ville, men ikke kan.

Da jeg var ung var/ jeg en ”ladykiller” nu/ er jeg en død sild
Lad mig sige det/ som det er jeg har ingen/ anelse om det

Mange haikudigtsamlinger opbygges efter årstiderne, så man læser en serie digte vedrørende forår, sommer osv. Det bliver for mig ofte lovlig bastant. Og dette ses ikke i denne bog, hvad man ellers kunne forvente, da den jo kalendarisk bevæger sig gennem året. Der er ganske få egentligt naturbundne digte, og årstiderne antydes meget diskret.

Knop springer af gren/ det regner med forårssol/ køerne danser (25. April)

Snarere bevæger samlingen sig henimod slutningen ikke specifikt mod vinteren, men i retning mod en bereden sig på døden. Og slutningen domineres af en vis nøgtern sørgmodighed, som skaber en nærhed til det skrivende jeg.

Jeg vil være en/ mild og glad Rasmus Modsat/ i mit næste liv (26.December)
Hvad skal jeg skrive/ at jeg er i live og/ gerne vil blive (27.December)
Jeg tror vi mødes/ en skønne dag tilfældigt/ et sted i det blå (31.December)

Helge Krarup i “Den smalle bog”

søndag d. 20 august 2020

Ole Bundgaards anden samling Haiku II er udkommet efteråret 2013

Ole Bundgaard
Haiku II
(365 nye danske haiku)
384 sider, pris i boghandelen 300, kr.
kan også bestilles direkte fra forlaget Werkstatt. Forsendelse gratis.

Anmeldelse fra Bogrummet.dk

Ole Bundgaard
Haiku II
Pris 300,- kr.
www.forlaget-werkstatt.dk

Ole Bundgaards første Haikusamling fra 2006 demonstrerede, at han er en af de fornemste repræsentanter blandt de danske lyrikere, der arbejder på at forvalte og forny den traditionelle haiku- og senryugenre. Han formåede at bevare genrens grundlæggende karakteristika skabt i 1600 tallets Japan og omskabe den til en dansk nutid. Tematisk skar han til benet og konfronterede genrens eksistentielle problematik: Det paradoksale forhold mellem liv og død. At livet og døden forudsætter hinanden, og at det nærvær i nuet, som haikuet aktualiserer, bliver til på baggrund af den realitet, som fraværet og døden repræsenterer. Det var en meget smuk og bevægende samling.

Den nye samling, der bare hedder Haiku II er også meget smuk. Også som bogobjekt. Ole Bundgaard beskæftiger sig også stadig med det paradoksale. Men nu tillader han sig i højere grad at eksperimentere med genre og tematik. Han kombinerer med overblik og overskud helt hæmningsløst traditionelle centrallyriske genretræk med mere modernistisk inspirerede figurer. Eksempelvis i uortodokse udformninger af den anden linje i haikuet, der som bekendt skal rumme 5-7-5 stavelser, natur, bevægelse og være i nutid. Og han forlyster sig selv – og læseren – ved med stor humor at boltre sig ikke kun i harmonier, men i alle livets disharmonier, galskab, vanvid og paradokser.

Min bil er opløst

jeg er et ishus og du

skriger på kaffe

 

Haiku II er en fremragende lyriksamling til eftertanke, men den er ganske enkelt også sjov. Den kan som den første samling læses som enkeltstående ”dagens digte”, men den kan også læses for sin progression, den narration den rummer som samlet værk om ”årets gang”.

Hanne Bang Pedersen                          

–

Anmeldelse fra metrord.dk

Ole Bundgaard: Haiku II (2013)
Forlaget Werkstatt
Forlagsgruppen
Katholmvej 14
2720 Vanløse
www.forlaget-werkstatt.dk
ISBN 978-87-89575-03-2

Først sidder man med den smukke bog i hånden. Fingrene glider over det glatte omslag. Det håndvenlige format og den fint buede ryg signalerer at der er lagt vægt på alle dele af tilblivelsesprocessen. Man blir forventningsfuld.

Så kommer den første udfordring. Der findes sikkert ingen manualer for at læse haiku. Og slet ingen for at læse 365 af slagsen. Man kan ikke begynde forfra og læse igennem til sidste side. Man kan ikke rumme mere end nogle få af de koncentrerede og tematiske vidtspændende tekster ad gangen.
Bogens strukturerende princip , at læse et haiku hver dag i året , er faktisk ideelt. Men jeg skal omtale/ anmelde bogen inden for en vis tidsramme. Jeg kommer i tanke om skålen med mannakorn der stod på sofabordet i mit hjem. Hver dag trak man et lille papstykke med dagens bibelord. De to testamenter kunne ikke læses fortløbende, man måtte koncentrere sin læsning om enkeltpassager. Den tankegang passer mig fint. Jeg har stor lyst til at botanisere i den frodige haikuhave der åbner sig for mig i Ole Bundgaards bog.

Så slår jeg op, læser en håndfuld tekster. Går til et andet sted og læser. Lægger bogen og prøver at fordøje. Læser et nyt sted . Langsomt og opmærksomt. Efterhånden udkrystaliseres bestemtetemaer, tendenser, teknikker.

Hvis et haiku ikke er udtryk for koncentreret erfaring og oplevelse, gennemlæses det hurtigtog glemmes. Haikuets stramme tekstskema nødvendiggør et stort repertoire af teknikker til at sige ting mellem linjerne, til at arbejde med styrede indirekte associationer, mangetydige ord og omhyggelig valgt symbolik.

Kast ikke med glas
hvem skal samle de skår der
ligger mellem sten [275]

er et flot eksempel på hvordan et haiku får dobbelt tyngde og læseropmærksomhed fordi ordsproget “man skal ikke kaste med sten når man bor i et glashus” uundgåeligt ligger som modtekst lige under overfladen.

Eller

Skråt op med snakken
om den store forgrening
nu skal der saves” [337]

hvor ordet forgrening så fint “rimer” på forbrødring og dermed gir overraskende dybde til havesyslerne.

Den indre spænding mellem haikuets elementer er et andet virkningsfuldt middel til at få læseren til at sænke bogen og tage sig eftertænksomt til hovedet.

Skyerne krymper
stilheden bevæger sig
katten er stivnet [307]

En krampagtig sammentrækning , en sart bevægelse , en fastfrysning danner et spændingsfelt som mange længere tekster vanskeligt ville kunne matche.

Efterårets lys
den tynde is på vandet
hjertet brænder væk [310]

rummer den samme dynamiske koncentration af sam- og modspil. Som i mange andre af teksterne skrives der ud til haikuets formmæssige grænse samtidig med at den nødvendige fordybelseseffekt fastholdes.

Her må det være på tide at standse omtalen af de formmæssige fortræffeligheder i Ole Bundgaards Haiku II. Teksterne handler jo også om noget! Jeg trækker derfor nogle eksempler op af mannaskålen. Vel vidende at de er subjektivt udvalgt og alt for få.

Jeg finder et teologisk haiku med kant på side 356. Et eksistenshaiku side 366. Guds hud [ikke hus] [352] . Det vedholdende billede af katten, som ofte er bindeleddet mellem dagligdagens og evighedens perspektiv. [fex.298.] Det dybe i det almene. [335] . Memento mori side 360.

Jeg finder varme og humor.

Når jeg banker på
himlens dør har jeg pølse
og ost i lommen [338]

parret med barskhed

Ser ud på verden
træet står i regnen mens
rotten får sin gift [294]

– og , uimodståeligt, kvinden :

Nu, her hvor hjernen
er allermest klar kommer
der en kvinde ind [353]

“Denne samling har været 7 – 8 år undervejs” står der i efterskriftet til Haiku II. Og man er ikke i tvivl om, at det passer. Ole Bundgaard har inden for haikuets præcise rammer skabt et vidtfavnende og dybtgående univers af stor intensitet. Bogen er skrevet af et rigtigt menneske.

Poul Høllund Jensen

–

Ole Bundgaards første samling med Haiku er udkommet nov. 2006

Ole Bundgaard
Haiku
(365 nye danske haiku)
384 sider, pris i boghandelen 248, kr.
kan bestilles på tlf. eller email hos forfatteren for 150,- kr.
Ved bestilling inden 1.1.2013 får du en tidligere bog af forfatteren med for samme pris.

–

Her klip fra en række anmeldelser af Ole Bundgaards første Haikusamling:

Det er sprogligt en sand fornøjelse at pløje sig igennem Ole Bundgaards haiku-digte. Han sprudler og leger, og så er det en smuk og enkel bog, hvor datoen er placeret øverst på siden og med haiku-digtet placeret med smuk typografi nederst.
Bent Rasmussen (EMU-Danmarks Undervisningsportal)

Haikudigte er små stemningsbilleder, og man læser ikke en hel bog på én gang. Dertil er digtene (I bogen)  for komplicerede og mangetydige i al deres enkelhed. Derfor er der megen fornuft i, at Ole Bundgaard har skrevet et digt til hver af årets dage, ofte med en uundgåelig påmindelse til eftertanke…
”Haiku” er en smuk og levende bog med små tekster til stor overvejelse.
Jens Henneberg (Nordjydske Stiftstidende)

Det er der kommet en lille, men stor og vital bog ud af. Med Oles sprogligt sprudlende og smukke bog får vi den første større bog i mange år med nye danske haiku, som jeg hermed anbefaler på det varmeste.
Lars Muhl (Musiktidsskriftet A -Djbfa-Nyt)

…fastholdt i tætte øjeblikssansninger, eller i
et kosmisk fjernperspektiv. Andre digte har et eftertænksomt, meditativt
præg, eller tager afsæt i jegets personlige sindsstemninger og følelser.
Jens Hjøllund (Lektørudtalelsen)

Haiku-digteren Ole Bundgaard har humor – og nogle gange er den direkte morbid….. Det er store krav (til haikudigtet), men Bundgaard går løs på opgaven – og lykkes med den, som man nu siger. Fine, små situationer som 19. december: “Natten pulser nu/ sin sidste cigaret, kun/ gløden er tilbage”…Ole Bundgaards værk er værd at bruge nogle timer – måske ligefrem et år – på. Hver dag sin dosis. Lad mig slutte med et efter min mening perfekt haikudigt, en stilhed med en indre dynamik, som åbner for et større perspektiv, 3. maj: “En fugl flyver op/ den ses mod solens skive/ sætter sig igen”.
Flensborg Avis

… fyldt med vidunderlig humor og mærkelig indsigt. De er helt enkle, så man tænker: ja sådan skal det skrives. Og alligevel mangetydige. Efter flere læsninger dukker der stadig nye lag og betydninger op…
Digtene er samtidig skrevet med et skævt og skørt syn på tilværelsen, der ofte vender verden på hovedet. Og naturen der jo er en væsentlig ingrediens i haiku er skildret stærkt og indfølende, men også med sans for det groteske…
Bogen er fyldt med underfundige betragtninger, stor livsvisdom og erfaring, samtidig er det en vidunderlig humoristisk og sprællevende bog.
Det er helt klart en født klassiker…
Mogens Sørensen Bogrummet

Bogen indeholder ikke mindre end 365 haiku, ét til hver dag, og den er fuld af humoristiske, eftertænksomme og poetiske ord om livets mærkværdigheder og absurditeter..
Pia Valentin Lorentzen   (poesi.dk/Øverste kirurgiske)