Sys Matthiesen er her ikke mere:
En god ven og forfatter er død:
Æret være hendes minde.
Sys var født 1937. Af uddannelse musikpædagog. Underviste i violin i 25 år på Fredericia og Kolding Musikskoler.
Samtidig hermed blev det til en lang række bøger for børn, først og fremmest læse-let-bøger for nye læsere.
Sys beskæftigede sig meget med gamle myter om stjernehimlen og fortalte ofte for børn ved arrangementer på Tycho Brahe Planetariet og Orion Planetariet. Desuden skrev hun teksten til Tycho Brahe Planetariets hjemmeside for børn om astronomi og opdaterede den løbende. (Månedens stjernehimmel).
Hun var sekretær i Dansk Forfatterforenings Haiku-netværk indtil sin død. Hun var bidragyder til flere udenlandske haiku-tidsskrifter bl.a. Treetops og Troubadour plus Haiku-netværkets egen ”Sprouting Seeds”.
2002: Haiku-samlingen ”Mellem vinter og sommer” på forlaget Net-Bog-Klubben.
2003: ”At skrive haiku” (sammen med Hanne Hansen) på samme forlag.
2005: stod Sys for udgivelsen af ”Små silhuetter”, haiku-netværkets antologi, som blev udgivet af forlaget Attika.
Sys Matthiesen
Ormen i æblet
Den anden halvdel ligger
i Peters mave
Som grønne fregner
flokkes de sultne bladlus
på rosenknoppen
Edderkoppens net
et fornemt lille kunstværk
mellem to cykler
Haiku Danmark er med stolthed drevet af WordPress